← Tilbage til eagleworld.dk
Ørnereservatet

Ørnereservatets historie

Vigtige begivenheder 1962–2026

140 begivenheder · 1962–2026

Rovfugl i flugt over klitterne

1962–1989

1962

Frank Wenzel med falk (arkivfoto)

1962: Efter 200 års pause genoptager Frank Wenzel som den første i Norden falkejagt i Danmark.

Før 1976

Før 1976: Familien Wenzel driver Arresø Naturcenter i Nordsjælland, hvor Frank Wenzel udvikler sine første rovfugleprogrammer.

1976

1976: Frank og Irene Wenzel flytter med familien fra Arresø til Skagensvej 107 ved Skagen og grundlægger stedet under navnene Institute of Biology og Frank Wenzel Film. Ørnereservatet regner sin historie fra dette år.

1979

1979: Donation fra kongen af Saudi-Arabien.

1980

1980: Vandreudstillingen "Nordens Rovfugle" kommer hjem igen fra Danmarks Biblioteker.

1980: Stedet indvier udstillingsfaciliteter, og navnet "Ørnereservat" bliver opfundet og taget i brug – først på forsøgsplan. Første år kom nogle få hundrede besøgende. Senere bliver navnet til Ørnereservatet, der er det eneste af sin slags i verden. Ørnereservatet er et varemærke.

1982

1982: Axel Lind Kulturfonden tildeler pris: "For et ornitologisk pionerarbejde".

1985

1985: Bogen "Ørnereservat" udkommer.

1986

1986: Axel Lind Kulturfonden tildeler prisen: "Riddere af Ørneriget".

1989

1989: Handelsbanken/Den Danske Banks landsudstilling om Ørnereservatet løber i 2 år.

1990–1999

1990

1990: 10 år med navnet Ørnereservatet. Indvielse af ny udstillingshal. Koncert med den verdensberømte pianist Nina Kavtaradze. Ny pris fra Axel Lind Kulturfonden.

1992

1992: Ørnereservatet tildeles "Årets Pris" fra Hirtshals Kommune.

1992: Rekordbesøgstal. Ca. 75.000 besøger Ørnereservatet.

1992: Ørnereservatet får tildelt "Zoo-Status". Det er dog påtvunget for at kunne blive juridisk accepteret.

1993

1993: Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg kommer på besøg 24. marts.

1994

1994: Ørnereservatet kommer ind under den nye lov om Jagt- og Vildtforvaltning.

1997

1997: To nye livskraftige havørneunger ser dagens lys på Ørnereservatet.

1997: Ørnereservatet får tildelt en ny pris af "Axel Lind Kulturfonden": "En Ornitolog blandt Ørne".

1998

1998: Ambassadører fra 80 lande besøger Ørnereservatet.

1999

1999: Årets forevisninger byder på en sensation: Tre havørne flyver samtidigt.

1999: Bear Heart, den åndelige leder, shaman og medicinmand for den nordamerikanske indianerstamme Muskogee Creek Indians, besøger Ørnereservatet.

2000–2010

2000

2000: Syv kongeørneunger klækket på Ørnereservatet.

2000: 20 år med navnet Ørnereservatet (siden 1980).

2001

2001: Ørnereservatet indvier ny specialdesignet falkevoliere.

2001: En havørneunge kommer til verden på Ørnereservatet.

2002

2002: Ørnereservatet indvier ny specialdesignet ørnevoliere.

2002: Ørnereservatet medvirker i tre måneder i TV2-Vejrets reklamespot 12 gange dagligt.

2002: I et brev til Frank Wenzel giver miljøminister Hans Chr. Schmidt falkoneren en stor cadeau ved at rose det fine samarbejde med staten. Ministeren anerkender falkejagt som en spændende og naturlig jagtform med vigtige kulturhistoriske aspekter.

2002: Ny udstilling åbnes om vandrefalken.

2002: To internationale priser tildeles eagleworld.dk.

2003

2003: Endnu en havørneunge udklækkes på Ørnereservatet.

2003: Der sættes flere amtsskilte op til Ørnereservatet.

2003: Ørnereservatet får nyt koncept: Nordens kulturcenter om rovfugle.

2003/04: Ny stor udstilling om duehøgen.

2003: Hjemmesiden eagleworld.dk får nyt webdesign.

2004

2004: Ørnereservatet får ny indgangsportal.

2004: Klassisk falkoneri med rytter og hest introduceres på Ørnereservatet som det eneste sted i Nordeuropa.

2004: Ørnereservatet får to amerikanske ørne af arten – "Bald eagle".

2004: Ørnereservatet indleder samarbejde med dansk-indiansk forening, hvor der sættes fokus på kulturen og den amerikanske ørns betydning.

2004: Tre års kæmpeprojekt med at bygge nye, specielle ørne- og falkehuse til alle reservatets rovfugle er endeligt færdigt.

2005

2005: Året indledes med stort webcamprojekt. Vandrefalk, jagtfalk og havørn går online!

2005: Diasshow-plasmaskærme opsættes i udstillingen.

2005: Atter en havørneunge kommer til verden på Ørnereservatet.

2005: 25 år med navnet Ørnereservatet (siden 1980).

2005: Ørnereservatet får en høgeørn, Bonelli's Eagle, som er en sjælden ørneart i Europa.

2005: Nyhedsblad bl.a. indeholdende Ørnereservatets historie udkommer.

2006

2006: Ørnereservatet får to Stellersørne, som kommer fra Kamchatka. Arten er ubetinget verdens største ørn. Derudover får reservatet også en kejserørn og en lapugle. Af egen avl kommer desuden to nordatlantiske havørne.

2006: En ny, meget moderne flash-forside med film og flere avancerede services – deriblandt SMS og RSS-feed – lanceres på eagleworld.dk.

2006: Nye siddepladser til publikum.

2006: Nu kan billetten købes online på www.eagleworldshop.dk. Onlinesalget på hjemmesiden i det hele taget får et gennembrud.

2007

2007: Flere amtsvejskilte til Ørnereservatet sættes – bl.a. i Tversted.

2007: Ny havørneudstilling åbner.

2007: Flere nye ørne præsenteres i løbet af foråret.

2007: Ørnereservatet har nu fire Stellersørne.

2008

2008: Ørnereservatet får ny hjemmeside. Det er den femte af slagsen, siden Ørnereservatet første gang indtog cyberspace.

2008: Ny udstilling om kongeørnen åbnes i vores receptionsbygning.

2008: Et større udvalg af Frank Wenzels bøger bliver tilgængeligt for gratis download via hjemmesiden i form af PDF-filer.

2009

2009: eagleworld.dk forbereder sig på fremtiden: Facebook, YouTube, iPhone m.m. Flere film bliver lagt ud, både nye og gamle!

2009: Lammegribben lander på Ørnereservatet.

2009: Ørnereservatet medvirker i internationalt filmprojekt om havørnen.

2009: Ny havørneudstilling om redelokalitet og omgivelser i Norge.

2009: 4 havørneunger ser dagens lys i Ørnereservatet.

2009: YouTube-rekord. 100.000 (1. maj 09) har set vores dramatiske Stellersørn.

2010

2010: The flying dragon of the Himalayas, eller den flyvende drage fra Tibet er nu fuldt trænet op.

2010: Sortørn i Ørnereservatet, afrikansk kongeørn.

2010: Kongernes jagtfalke: Ny bog af Frank Wenzel. Intet dyr har haft så stor politisk og historisk betydning for Danmark som jagtfalken. Derfor har Frank Wenzel udgivet en bog om den smukke og særdeles effektive jæger.

2010: Falkoneriet optaget i UNESCO. Det er en utrolig vigtig og positiv udmelding at falkoneriet er indskrevet i UNESCO's kulturbevarelse. Ørnereservatet ved Skagen og Falkonergården ved Fredensborg har været de første og er de vigtigste bidragsydere i Danmark, da vi som de eneste professionelle virksomheder netop har holdt kulturhistoriske foredrag og har formidlet kendskabet til over 2 mio. besøgende om emnet i mere end 30 år. Læs mere om falkejagt som UNESCO-kulturarv.

2011–2019

2011

2011: Ny bog af Frank Wenzel: "Stormen i vingerne" er et udpluk fra Ørnereservatets grundlægger og indehaver Frank Wenzels liv i samhørighed med den vilde natur og hans elskede rovfugle. Det er en bog om at vise naturen respekt. Om at vide, du ikke får nogen brugbar, ægte viden om rovfugle, med mindre du går ind i deres verden på rovfuglenes præmisser.

2011: 4 nye udstillinger om kongeørnen, havørnen og jagtfalke og UNESCO i Ørnereservatet.

2011: Ørnereservatets videoer downloadet worldwide mere end 730.000 gange.

2012

2012: Ørnereservatets videoer downloadet mere end 1,2 millioner gange via YouTube.

2012: Babyboom i Ørnereservatet. Aldrig er så mange falke kommet til verden. Mere end 20 falkeunger ser dagens lys.

2013

2013: Ørnereservatet medvirker i sangerinden MØs musikvideo. Set mere end 7.000.000 gange.

2013: Nyt udstillingsrum bliver bygget under "Ørnetårnet".

2014

2014: Ny udstilling på vej omkring rovfuglesprog.

2014: Kortfilm på vej om Ørnereservatet. Udgives forår 2014.

2014: Ny Webshop: Ny avanceret webshop 2 koncept introduceres med mobilløsning.

2014: Nyt kørestolsvenligt frontområde og faciliteter til handicappede.

2015

2015: Ny avanceret hjemmeside til Ørnereservatet med særlig adgang til sociale medier.

2015: Ny udstilling på vej med rovfuglenes flyvende univers.

2015: Grundlægger af Ørnereservatet Frank Wenzel levede og døde med fugle og familie omkring sig her på sin base ved klitterne og Vesterhavet. Hans liv var som vestenvinden, ind imellem barskt og skurrende men også fuld af kraft og energi.

Han skabte med sin sjældne indsigt i naturen og en livslang passion for rovfuglene noget helt unikt, som lever videre i stedets sjæl. Selv er han fløjet til højere luftlag med stormen i vingerne med kurs mod det store himmelrum, hvor vi er sikre på, at han bliver en del af den naturkraft, han hyldede med et langt livs indsats for sine elskede rovfugle. Læs om hans kamp for oplysning og ytringsfrihed i Falkoneren i Kafkas labyrint.

2016

Silhuet af fortidsfugl

2016: Ørnereservatet åbner sæsonen med en helt speciel udstilling om fortidsfuglen, der beviser den klare relation mellem dinosaurerne og nutidens rovfugle.

2017

Falkonerer med den sorte frieserhest Sleipner

2017: Ny falkonerhest: Frieseren med navnet "Sleipner" – hører til i den nordiske mytologi og det er Odins sorte hingst. Sleipner har i mytologien 8 ben og den kan løbe stærkt som vinden og bevæge sig lige godt i luften som på jorden. Så lige netop det navn kommer som kaldet fra himlen – til Ørnereservatet.

2018

2018: Ny webshop – det bliver nemt at bestille billetter.

2018: Som noget nyt får børn nu lov til at være med til at lave mad til ørnene og falkene i Ørnereservatet. Vær med til at partere rådyr, harer og fasaner.

2018: Ny udstilling om hvad der foregår efter lukketid og "infohuler" ser dagens lys.

2019

2019: The Telegraph, BBC, WELT, Washington Post, MSN, Ritzau, Reuters, aviser i Kina, Australien, Singapore, Indonesien og mange andre har skrevet og vist billeder fra Ørnereservatets nye kondorprojekt. Vi er på den måde nået ud til måske mere end 500 millioner mennesker på hele jordkloden med information om vores arbejde med rovfugle.

Middelalderkostumer og falke i udstillingen

2019: Udstillingen er omdannet til en tidsmaskine, hvor du blandt andet kan se en rekonstruktion af Knud den Hellige (konge af Danmark fra 1080–1086) på falkejagt med sin hustru, Edel af Flandern.

2020–2026

2020

Visualisering af den nye hal

2020: Ørnereservatet forlænger turistsæsonen med ny kæmpe hal. Står færdig til åbningsdagen 5. april 2020.

Andeskondor med udbredte vinger

2020: Gæsterne kan snart opleve en andeskondor.

Ørnereservatet set fra luften

2020: 40 år med navnet Ørnereservatet (siden 1980). Det bliver et helt særligt år i naturens tegn med initiativer og de største udvidelser i Ørnereservatets historie.

Holdet bag Ørnereservatet med fugle og heste

2020: Ørnereservatet kom stærkt tilbage efter coronanedlukningen. Det skyldes sommerens udflugtsvejr, donationer fra private samt medarbejdernes stærke sammenhold og handlekraft. Det blev en fantastisk sommer, hvor Ørnereservatet fik indhentet det tabte fra foråret. Faktisk blev besøgstallet højere end i 2019!

2021

2021: Ørnereservatet medvirker med flere landsdækkende interview bl.a. til Nordjyske og filmklip til TV2 programmet "Gravegruppen". Programmet er en undersøgelse af drabssagerne på rovfugle og en jagt på de ansvarlige der dræber rovfugle med giften carbofuran. Hvordan kan det blive ved med at ske – og hvem gør det?!

2021: Gennemgribende renovering af Ørnereservatet okt. 2020 – marts 2021. Kæmpe nyt ørneanlæg indviet, udstillingsbygning renoveret og helt nyt falkoner-arbejdsrum indviet.

2021: Ørnereservatet er på helside i Jyllands-Posten med vores artikel "UNDERSØG ALTERNATIVER TIL MILLIARDDYR ENERGIØ" primært pga. en bekymring om, at for mange vindmøller vil skade naturen i Danmark og sjældne rovfuglearter. Men også en løsning bliver lagt på bordet fra Ørnereservatet. Efterfølgende var bl.a. Kristeligt Dagblad og Nordjyske aktive med flere artikler om et vindmølleprojekt i Store Vildmose (kongeørne-område) hvor Ørnereservatet gav sit syn på sagen.

2021: Ørnereservatets nye falkoneraspirantuddannelse er et toårigt falkoner-basisforløb som kan ende med en master-falkoneruddannelse efter 7 år i stil med den amerikanske model for falkonerer.

2022

2022: Der er i øjeblikket megen debat om opførelsen af en svensk havvindmøllepark 20 km fra Grenen i svensk territorium. Placeringen er så langt væk fra egen vestkyst som muligt og dermed så tæt på Danmark, som det kan lade sig gøre. Det er en uhørt stor krænkelse af dansk kulturarv ved Skagens gren. Ørnereservatet giver sin mening til kende på en helside i Nordjyske, jan. 2022.

2022: Nye volierer til vores falke ser dagens lys. De er større, lysere og stort set alt forbedret. Ca. en tredjedel af Ørnereservatets gamle bygninger er revet ned og nye fuglehuse og volierer blev indviet. Vi har over de sidste seks år virkelig fornyet meget.

Magasinet Eagleworld 2022

2022: NYT MAGASIN OM ØRNERESERVATET 2022. Vores eksklusive magasin "Eagleworld" nr. 1 udkommer påske 2022 – Find det i vores fysiske butik ved vores information og café i Ørnereservatet. 40 sider med helt nye artikler og billeder, skrevet for at give et særligt personligt indblik i de sidste 7 års udfordringer og eventyr.

2022: Den verdenskendte golfspiller Marc Hammer kom forbi med Sky News. En meget fin udsendelse på næsten 4 minutter blev transmitteret til det meste af verden med en elegant beskrivelse af Ørnereservatet.

2022: Søsætning af nyt specialprogram i kondorhallen (Ørnereservatets nye kæmpehal), et særligt og eksklusivt program blev præsenteret på i alt 4 timer d. 10. dec. 2022.

2022: Årsberetning fra Ørnereservatet. Læs det her

2023

2023: Kæmpe nyt ørneanlæg er sat i brug.

Omslaget til bogen Ørnen er landet ved Skagen

2023: NY BOG af Peter Frank Wenzel: "ØRNEN ER LANDET VED SKAGEN" – Denne bog er en hyldest til de rovfugle og den natur, vi omgiver os med i Ørnereservatet. En bog, som er blevet til på baggrund af utallige forespørgsler fra vores gæster, som gennem tiden har besøgt Ørnereservatet og overværet vores forevisninger. Som er blevet fascineret af fuglene, af hestene og vores informative fortællinger. For det er gennem information, forståelse og vigtigst af alt – fascination – at vi alle kan være med til at sikre disse fantastiske rovfugles overlevelse i den danske natur:  Læs mere her om den nye bog

2023: Ørnereservatets café er automatiseret – du skal selv hente kaffen og chokoladen i vores moderne automater – og så er det blevet lidt billigere. Med inspiration fra Japan.

2023: Kultegninger af rovfugle af kunstner Torstein Aase, Norge, Kleppe. Billederne kunne ses i vores udstilling (sæson 2023).

Ørnereservatets Toyota Land Cruiser med ørn

2023: Ny firehjulstrækker i Ørnereservatet kan hjælpe os med at træne ørne og falke i det uvejsomme terræn. Denne gang er der valgt en Toyota Land Cruiser, da netop denne bil gennem de seneste 70 år har markeret sig som de flestes foretrukne køretøj i svært fremkommelige områder og terræner.

2023: Ørnereservatet er beæret over at have haft besøg af medlemmerne fra Folketingets præsidium og Færøernes Lagting i dag. Vi udtrykker vores oprigtige glæde over deres tilstedeværelse og engagement i bevarelsen af vores naturskønne område. Under besøget fik Peter fra Ørnereservatet den enestående mulighed for personligt at møde Søren Gade (formand for Folketingets præsidium), Karsten Hønge og Bjørt Samuelsen (formand for Færøernes Lagting). Efter det officielle program havde vi en behagelig og uformel samtale om Ørnereservatets historie og betydningen af vores bevarelsesindsatser.

2023: Omfattende renovering af hele Ørnereservatet er afsluttet. I de sidste to måneder er tage, tribuner og en ny stor falkeafdeling komplet renoveret og træværk udskiftet med nyt.

2023/24: Nyt look til vores café som bliver forvandlet til et moderne afslapningsområde.

2023/24: Årsberetning fra Ørnereservatet. Læs med her

2024

2024: Året begyndte med at næsten alle landets aviser skrev flotte helsides anmeldelser af bogen "Ørnen er landet ved Skagen". Aviserne er blandt andet: Nordjyske, Midtjyllands Avis, Herning Folkeblad og Frederiksborg Amts Avis, JyskeVestkysten, Århus Stiftstidende, Dagbladet Holstebro, Helsingør Dagblad og 10 andre dagblade. Kan læses hvis man er abonnent på e-avis, eksempelvis Nordjyske eller Sjællandske Medier.

Billeder fra vildtkameraer

2024: Vi benytter nu AI-teknologi til bl.a. at analysere billeder fra vores vildtkameraer og lave videnskabelige studier.

Filmhold fra Sydkorea i Ørnereservatet

2024: Filmhold fra Sydkorea på besøg en hel dag. Udsendelsen om Ørnereservatet bliver vist til 65 millioner i Sydkorea.

2024: I tråd med Peters fars ønske vil Ørnereservatet på sigt overgå til en fond, der skal sikre, at vores mission lever videre. Der er nu lagt en solid plan for, hvordan Ørnereservatet også i fremtiden kan forblive et enestående sted for fascination, læring og bevaring.

2025

2025: Vi er startet på at fjerne de gamle tribuner, som har tjent os godt i 20 år. Om få måneder står et helt nyt og stort projekt klar – et imponerende tribuneanlæg på næsten 100 meter bygget i træ, der skal give vores gæster en fantastisk oplevelse!

2025: De nye og næsten 100 meter lange flotte trætribuner står klar til vores sæson der startede i påsken med mange besøgende.

2025: Ørnereservatet deltager i formidlingsevent i Hjørring Metropol.

2025: Vores andeskondor Molina trives og har det godt. Og vi har lagt mærke til at dens kommunikation til os har udviklet sig på en interessant måde.

2025: Rørende scener udspiller sig mellem Stellersørnen Beringa og Peter der besøger dens rede.

2025: Ørnereservatets sø er endnu en gang center for en sand frø- og tudseinvasion.

2025: 3 ulve set i Ørnereservatets område.

2025: Isfuglen yngler i Ørnereservatet.

2025: 4 nye ungarbejdere får arbejde i Ørnereservatet.

2025: Ørnereservatet har fået en filippinsk dværghornugle.

2025: Brilleugle fra Sydamerika er flyttet ind i Ørnereservatet.

2025: Endnu en stor komplet renovering af vores falkeanlæg er færdig.

2025: Status på sæson 2025, et godt år med stigende besøgstal, både nationalt og internationalt.

2026

2026: Ørnereservatet fylder 50 år – I 2026 markerer vi 50 år med rovfugle, natur og en historie, der begyndte i 1976, da Frank og Irene Wenzel grundlagde stedet.

2026: Vilde ørne over Ørnereservatet – Vilde kongeørne og havørne har besøgt området – to unge havørne kom endda ind midt under en forevisning.

2026: Landskabet åbner sig igen – Naturplejen har åbnet klitlandskabet ved Simon Skrivers Klit og givet naturen omkring Ørnereservatet et nyt udtryk.

2026: De gamle ørne yngler stadig – Flere af vores ældste ørne har igen vist yngleadfærd – levende forbindelser tilbage gennem reservatets historie. 31-årige kongeørn Rhina lagde æg den 28. marts, og kort efter lagde 28-årige Brunhilde æg under det voldsomme stormvejr den 5. april.

2026: Stenalderen dukker op – Et flere tusinde år gammelt stenalderfund fra området fortæller, at historien her begyndte længe før Ørnereservatet.

2026: Ny film – Wings over the North. 2026 blev også året, hvor Wings over the North blev optaget i Ørnereservatet – med vores rovfugle, landskab og nordjyske natur som en del af fortællingen.

2026: Et nyt stort projekt kan ændre måden, Ørnereservatet får sin energi på – vi bliver i stødet, men resten venter vi lidt med at afsløre.